a béhedeu : ni ou hovessa doh Doué, hun nès offancét, doh en Ælèt hac er Sænt, péré e zeli bout azéét guet Jesus-Chrouist eit jugein er béd, ha doh er Belêg, péhani e zalh én hur hevir léh en Eutru-Doué ar en doar ; hac arlerh ni e bèd en Ælèt hac er Sænt de oulèn aveid-omb misericord ha de vout hun Avocadèt ital en Eutru-Doué. Anfin ni é sco ar hur halon, avèl er Publiquein, eit discoein é hanàuamb hur fauteu hac en hun nès quæ a nehai.
Er Belêg hac er bobl e gontinu de oulèn pardon ag ou fauteu, hac er græce de vout purifiét, eit ma veint dign de dostad d’en Autær santel. Chetui er pedènneu e larant gùéh-t’er-uéh :
Er Belêg. Men Doué, taulet ar-n’amb ur seèll amiabl, eit rein demb ur vuhé nehué.
Er Bobl e rescond : Hac hou pobl e hum rejouissou én-ah.
Er Belêg. Discoeit temb é hoh misericordius.
Er Bobl. Ha reit temb er Salvér e za a hanah.
Er Belêg. Men Doué, cheleuet me fedènneu.
Er Bobl. Ha re-sàuou mem boéh beèd-oh.
Er Belêg. En Eutru-Doué re-vou gueneoh.
Er Bobl. Ha guet hou speret.
Nezè er Belêg quênd monèt doh en Autær, e sàu-é zeourn d’er h’lué, hac e lar a voéh ihuel, Oremus, (Pedamb), eid avertissèin er bobl de larèt guet-t’ou er pedènneu-men :