er Ourhæmèn-ze hemb dispance er bet : ha ne fautehai eit bout dannét, meit manquein a garein en Nessan. Rac-ce, é lar S. Paul : Hac é conzehèn-mé langage en-ol dud ha hani en Ælèt memb... Hac en em behai-mè Fé erhoalh eit changein a léh d’er mannèyeu... Hac, e rehèn-mé me horv de vout losquét, ol quemènt-ce nt chervigehai deign de nitra, ma n’em behai quet er Garanté.
Mæs petra-è carein hun Nessan èl omb-ni hun hunan ? Dezirein ha gobér dehou er memb vad e zeziramb hac e rehèmb demb-ni memb revè Doué. Rac-ce er garanté santel dohemb-ni memb, e zeli boud er regl ag er garanté e zeliamb d’hun Nessan ; ha n’en dès quet de fari é héli én ihue-Ourhæmèn-men ag er Scritur santel : Dihoallet, é-mé S. Paul, a obér jamæs d’un aral er pèh e vehai fache gueneoh ma vehai groeit teoh. Groeit d’er-ral er péh e gareheoh ma rehent teoh hou ç’hunan. Er garanté santel dohemb hun hunan hun doug de hanàuein, de garein ha de chervigein Doué, eit ma vehèmb heurus guet-t’ou : mæs hi hun doug ehue de zezirein ha d’obér er péh e eèllamb eit ma tei hun Nessan de hanàuein, de garein ha de chervigein Doué, eit ma vehèmb ol assambl heurus guet-t’ou én é hloër.
Er Ourhæmèn e ran deoh, é-mé hur Salvér, e zou ma hum garehét en eil-éguilé el me mès hou carét. Comprênet, mar eèllét, el ledandæd, en hirdæd, en dondæd hac en ihuelæd
